Hverdagen set med en skorpions øjne

Orkideer

Det eneste vi kan få til at gro her i lejligheden, er nullermænd en masse! Det vil sige lige bortset fra en enkelt anden af disse vækster… nemlig orkideen.
Vi, eller rettere fru Andersen, har i en lang årrække passet og plejet en hel stribe af orkideer. I stort set alle vores vindueskarme står de og pryder. Altså når de blomstrer! For meget af tiden står de bare dér i deres potter med en lang, tør og kedelig “stilk” der stritter direkte op i luften, uden det mindste tegn på et blad, endsige skyggen af noget der kan forveksles med en blomst. Fru Andersens indsats består udelukkende af, at hun med jævne mellemrum tager dem alle ud i køkkenet, tvinger hver af potterne under vand, og lader dem stå totalt oversvømmet en times tid eller så, før de igen kommer ind og stå i karmene. Og så, pludselig, og uden varsel, skyder der de mest fantastisk blomster frem alle vegne, akkompagnieret af sprøde, lyse, grønne knopper, på de planter der halter lidt bagud.

Nu kan vi så nyde synet af dem det næste stykke tid, indtil de igen smider alle blomsterne og kun den tørre kedelige pind står tilbage… og så starter det hele forfra igen :-)

Det kan da godt tænkes at vores fru Andersens orkideer ikke berettiger til et medlemsskab her, men vi synes nu de er ganske smukke at se på… når de blomstrer.

Gemt Under dagligdagen //

Kommentarer: Skriv din mening!

4 Kommentarer til “Orkideer”

  1. Steen den 28 februar, 2010 16:13

    ja flotte er de sgu.
    men det er surt de for det meste ligner de pinde andre blomster gror op af.

    men det er jo nok også det der gør det er lidt sjovt og passer.

  2. Stine den 1 marts, 2010 19:49

    Smukke!

  3. Steen den 9 marts, 2010 16:43

    ja hvad er der Stine?hvorfor kalder du på mig !?:-)

  4. Stine den 13 marts, 2010 1:39

    Årh… og så så jeg det ikke engang før nu Steen :o)

    Nu har du vel opgivet at vente - sååeh ;)

Skriv et svar




  • Om 2111.dk

    2111 refererer til datoen 21. november, som er datoen for min fødsel... fjollet ik'!? ;-) Siden er alene oprettet med henblik på at videreføre min weblog, som jeg startede i juli 2004. Mit ønske har længe været at køre min blog på eget domæne, og efter lange og mange overvejelser er den nu kørende her på 2111.dk. Du skal være så velkommen i mit lille bloghjørne, med lidt og meget om alt og intet, men vid at færdsel er på egen risiko! Smid gerne en bemærkning eller kommentar på din vej gennem blogsfæren... Venligst Michael
  • RSS Tweets

  • Mine billeder på flickr

  • Det skriver jeg om

  • Spil min playliste på Deezer

Valid XHTML 1.0 Transitional